Uanset om du har et værksted der benyttes til ren hobby og egne projekter, eller om du har et værksted der skal være rammen om et bestilt arbejde, så er det en god idé at skabe lidt orden og at have et værksted der er organiseret. Det er der mange grunde til.
Find simpelt udstyr til at organisere dit værksted
På et værksted, hvor der slibes, skæres, saves, skrues eller noget helt femte, er der ofte en tendens til at opstå rod og virvar, fordi der er så mange forskellige værktøj og dele der hele tiden skal bruges. Den gennemførte organisator vil sikkert ikke have det store problem med at huske at lægge alt på plads efter brug, men det er altså langt fra alle der har det på denne måde.
Det går som regel legende let med oprydningen på et værksted, der er helt nyt og flot opryddet fra start. Der skal dog kun få gange til, hvor man lige slækker på oprydningen efter arbejdet med et projekt på værkstedet, før at man har et værksted der begynder at rode lige til den gode side. Der er dog nogle ting der kan gøre det lettere at have styr og orden på værkstedet og det kan f.eks. være noget så simpelt som et clipboard.
Hold styr på alle dine papirer på værkstedet, så du kan finde det du skal bruge når det skal bruges
Modtager du bestillinger på skrift eller tegner du dine idéer på papir, før du fører dem ud i livet, vil der hurtigt være papir der flyder rundt omkring. Måske du får leveret reservedele og materialer til værkstedet og modtager følgesedler der er gode at beholde for en rum tid. Disse kan også hurtigt ligge og flyde rundt omkring og værst af det hele er, at du til sidst er omgivet af så meget rod, at du ikke kan finde det du skal bruge længere.
Med et clipboard, har du muligheden for at holde helt styr på alle dine papirer der skal bruges på værkstedet. Har du flere slags bunker med papir, kan du anvende flere clipboards. Det gode ved clipboards er, at de ikke behøver at ligge på bordene og optage plads der. De almindelige clipboards har nemlig et ophæng, så du kan hænge clipboardet på et søm eller en skrue på væggen.
Er du f.eks. ved at arbejde med et projekt der skal laves på din banksliber, kan du hænge din tegning på clipboardet på væggen over bænksliberen og hele tiden se formen fra den virkelige udgave til den tegnede udgave.